Dejlige fuldmurede tvillingehuse til leje

Vi opfører helt nye lejeboliger på Egehegnet i naturskønne Jelling.

Vi er nu i fuld gang med at etablere et helt nyt boligområde på Egehegnet i Jelling, hvor vi bygger fuldmurede kvalitets-tvillingehuse til udlejning. Egehegnet er tæt på den grønne åbne natur, og er dejlig placeret i forhold til skoven, golfbanen og Jelling by.

Jelling er kendt for Jellingstenen og Jelling Monumenterne som er en del af UNESCO verden kulturarv. Selve Jelling by ligger ca. 10 km. nordvest for Vejle og der er ca. samme afstand til den østjyske motorvej til Århus og Odense/Kolding.

Egehegnet bliver 32 boliger som opføres i 16 etaper, så området i takt med færdiggørelsen får liv i sit eget tempo. Boligområdet bliver åbent og luftigt i form af tvillingehuse, som på deres egen måde skaber plads til liv og aktiviteter.

Ønsker du en af disse kvalitetsboliger nu eller når de øvrige etaper bliver opført, så hold øje med vores løbende opslag på boligportalen under menupunktet “Ledige boliger”.

Der er også mulighed for at komme på vores interesseliste, så får du automatisk information når nye boliger opføres eller er ledige. Kontakt os gerne for dette.

Kvalitetsboliger   

Vi bygger tvillingehusene i vores egen velkendte kvalitet. Alle tvillingehuse er fuldmurende, hvilket skaber et godt indeklima og de er naturligvis bygget med de nyeste krav til isolering m.v.

Boligerne er 3 eller 4 værelser på 97,5 m² og 4 værelser på 113,6 m² med 2 badeværelser.

Moderne boliger med veldisponerede værelser, lyst åbent køkken/alrum/stue med direkte udgang til egen terrasse.

Husene er opført som tvillingehuse med egen lille have på ca. 500 m² grund og egen p-plads og redskabsrum ved boligen.

Økonomi

  • Huslejen er fra kr. 9.630,- til kr. 11.710,- pr. måned + forbrug.
  • Boligen er bygget energivenligt med lavt varmeforbrug
  • Huslejedepositum er 3 måneders husleje.

Kontakt os hvis du er interesseret i disse kvalitetsboliger – vi tror, der bliver rift om dem.